Jubilæumsfesten løb af stablen den 21-8-21 i Blue Elephant Restaurant på Radisson Blu Hotel.
I fine thailandske omgivelser.
Vi havde æren af besøg af den nye thailandske ambassadør samt en masse dejlige medlemmer og gæster der havde en rigtig dejlig aften.
Det skortede ikke på underholdning i form af thailandsk musik udført på klassisk thai strengeinstrument, thailandske dansere og et rock & rul indslag.
Thailandske delikatesser blev serveret i rigelige mængder, i de flotte thailandske omgivelser og der blev holdt taler af bl.a. den thailandske ambassadør.
Der blev også overrakt gaver til foreningen med henblik på at støtte vores velgørenhedsprojekt i Bangkok, nemlig skolen Sataban Saeng Sawan. Det er vi meget taknemmelige for.
Denne store dag forløb som den skulle, med hygge og festlig atmosfære, og samtidig kunne vi så også afsløre resultatet af Jubilæumsskriftet i forbindelse med både 70-års jubilæet og de 400 års samarbejde mellem Danmark og Thailand, som netop kan fejres i år.
Jubilæumsbogen blev uddelt til de deltagende medlemmer
Det har været en stor fornøjelse at gennemføre jubilæumsfesten, og det viser jo, at foreningen både har en berettigelse og en fremtid. Så allerede nu kan vi begynde at glæde os til en række nye arrangementer og se frem til et nyt jubilæum. Måske et 75-års jubilæum?